Lær SQL gratis

På SQLKursus.dk kan du lære at skrive SQL-sætninger og bruge T-SQL-sproget til at spørge en Microsoft SQL Server-database om data fra tabellerne. Undervisningen foregår online her på sitet, både som tekst i et antal artikler og videoer på min Youtube-kanal.

Undervisningen forsøger at være pædagogisk og forklare så meget som muligt. Dog forventer jeg, at du er vant til at bruge en computer med Windows. Det omfatter bl.a.

  • Download af fil fra internettet
  • Køre et installationsprogram
  • Finde en navngiven mappe med Stifinder (Explorer) og navigere mellem filer og mapper
  • Kopiere en fil og pakke en ZIP-fil ud
  • Have kendskab til menuer, dialogbokse m.m. i Windows

Undervisningen anvender Microsoft SQL Server Express og er derfor helt perfekt, hvis du skal arbejde med Microsoft SQL Server fremover. Mange eksempler virker også med andre SQL-databaser. Men jeg kan ikke hjælpe dig, hvis det viser sig ikke at gælde i lige præcist din situation, desværre.

Selv om Microsoft SQL Server kan køre på andre styresystemer end Windows, tager dette kursus udelukkende afsæt i en installation i et Windows-miljø. Jeg bruger selv Windows 10, men du kan også anvende en installation af Windows Server.

Klik her for at læse hvordan, du installerer min testdatabase.

Go fornøjelse.